23948sdkhjf

Dacapo erobrede Sanistål fra Damstahl

Trods blødende bundlinje er den rustfrie stålgrossist i Silkeborg fuld af optimisme. Og nu med fast storkunde i megaklassen.
Carnitech-krak knækkede opturen

Dacapo Stainless’ driftsresultat faldt fra 2012 til 2013 med 3,5 mio. kr. Ifølge Kristian Sylvest var man landet omtrent på nul, hvis det ikke var fordi, at procesproducenten Carnitech i juni 2013 gik konkurs.

Ifølge Kristian Sylvest tabte man netop i omegnen af 3,5 mio. kr. på konkursen. Penge, som han ikke har noget håb om at se, da det er højst sandsynligt, at Lønmodtagernes Garantifond med sin fortrinsret har opsuget den sidste øre i konkursboet.

Forløbet op til konkursen var ifølge Kristian Sylvest uforskammet af Carnitech-ledelsen, som aftog hos Dacapo for en kvart mio. kr. blot et døgn før konkursbegæringen.

Det er ikke lykkedes Metal Supply at få en kommentar fra Philip Lyons, som var Carnitechs sidste direktør.
Minus på minus på minus og et øget tab i 2013 ryster ikke Dacapo Stainless i Silkeborg. Ligesom byens fodboldhold er grossisten i rustfrit på vej i superligaen og på vej med overskud.

Det mener Kristian Sylvest, som er administrerende direktør. I en brancheanalyse af Metal Supply fremgår det, at Dacapo Stainless som den eneste stålgrossist har rødt blæk på bundlinjen.

Grunden til optimismen på trods af fald på bundlinjen, er en stærkt øget volumen på 20 procent i 2013.

En positiv kombination
En væsentlig grund til fremgangen er, at Dacapo i 2013 blev leverandør af rustfrit stål til Sanistål efter at have overtaget Sanistål som kunde efter Damstahl. En del af Damstahls omsætningsnedtur på 331 mio. kr. i 2013 og en væsentlig del af Dacapos omsætningsfremgang på 24 mio. kr.

- Jeg tror, det er en kombination af bredere lager, bedre service og god kemi. I dag er Sanistål fuldt integreret i vores system, siger han til Metal Supply.

Selv om priserne på rustfrit stål i 2013 faldt med cirka 13 procent, så lykkedes det altså for Dacapo at øge omsætningen med fem procent på baggrund af en fremgang i volumen på 20 procent. Sanistål står for cirka halvdelen af den fremgang, anslår Kristian Sylvest. Den anden halvdel skyldes en bred forbedring over det meste af linjen.

Kunderne er mere tilfredse
Han mener først og fremmest, at det er lykkedes at sikre en større markedsandel ved benhårdt salgsarbejde.

- Men vi har også et lager, som er blevet væsentligt bredere og væsentligt dybere, og det har vi fået i samarbejde med vores hovedleverandør. Lagerdækningen er 98,5 procent, reklamationsprocenten er nede på 0,4 og bliver bare bedre og bedre. Kundetilfredsheden er stigende, siger en meget optimistisk Kristian Sylvest.

Og fordi at Dacapo Stainless ifølge Kristian Sylvest er blevet en stadig mere velsmurt maskine i alle led og fordi store investeringer nu er afskrevet, så forventer han, at man vokser yderligere på salg.

- Vi har i hvert fald en væsentlig bedre forventning til 2014, siger Kristian Sylvest.

Se Metal Supplys brancheanalyse over stålgrossister.

Sanistål hylder sin nye leverandør

Det er ikke lykkedes at få Sanistål til at kommentere leverandørskiftet, men i den nyligt præsenterede årsrapport udtrykker man tilfredshed:

- I årets første halvår valgte vi at skifte leverandør af vores rustfrie stålprodukter til Dacapo. Det har betydet, at vi har fået et større og mere målrettet produktsortiment. Samarbejdet med Dacapo har fra første dag været en succes, skriver Saniståls administrerende direktør Christian B. Lund i Saniståls årsrapport for 2013.

Artiklen er en del af temaet Brancheanalyse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093