23948sdkhjf

Advarsler mod korte uddannelser

Skoler, arbejdsgivere og faglige organisationer er imod regeringens planer for erhvervsuddannelserne
<i>Skoler, arbejdsgivere og faglige organisationer er imod regeringens planer for erhvervsuddannelserne</i>

Erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedet kan blive ødelagt, hvis regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale begrænser skolepraktikken og i stedet tvinger unge uden ordinær praktikplads til at nøjes med en kortere uddannelse.

Sådan lyder enslydende advarsler fra skoledirektører, regionale arbejdsmarkedsråd og fra de faglige udvalg, hvor arbejdsgivere og faglige organisationer i fællesskab udformer indhold og længde på de faglige uddannelser, skriver Ugebrevet A4.

Regeringen og de to andre partier er netop nu ved at lægge sidste hånd på en aftale om fremtidens erhvervsuddannelser.

Formanden for skoledirektørerne på de tekniske skoler, Per Skovgaard Andersen mener, at regeringens strategi er uønsket af både elever og virksomheder.

- De unge er interesserede i at tage en fuld faglig uddannelse, og virksomhederne er interesserede i at ansætte fuldt uddannede unge. De unge ved, at de risikerer aldrig at få fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis de nøjes med en halv uddannelse, og derfor viser erfaringen indtil nu, at de unge generelt vælger de korte erhvervsuddannelser fra, siger Per Skovgaard Andersen til Ugebrevet A4.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078