Expedit fastholder forventningerne
Producenten af butiksinventar, Expedit A/S i Hadsten, fastholder sine mål for omsætning og indtjening i 2004. Dette til trods for de høje stålpriser.
Expedit har som andre virksomheder i branchen også været påvirket af den store efterspørgsel efter stål på verdensmarkedet. Men virksomheden har kunnet fremskaffe det nødvendige stål. Dog har kvaliteten af stålet ikke været tilstrækkelig, hvilket har resulteret i større omkostninger til forarbejdning.