23948sdkhjf

Effektivt ovnsalg til Spanien

Danske Støtek gik nye veje, da en spansk kunde ønskede kredit på en energieffektiv smelteovn.
Mens du læser dette, er en ny smelteovn på vej fra Danmark til Spanien. Ovnen kommer fra Vojens-virksomheden Støtek og skal installeres på et aluminiumsstøberi i Spanien, som er leverandør til automobilindustrien.

Den spanske ordre er på godt 2 mio. kr., og for Støtek er det en standard-ordre i den pæne mellemklasse. Selve salget var dog mere udfordrende end normalt. Kunden ønskede nemlig kredit, og den kom på plads med en garanti fra EKF, Danmarks Eksportkredit.

- Det er jo ingen hemmelighed, at det ikke ligefrem flyder med likviditet i Spanien i øjeblikket. Derfor var det interessant for vores kunde, at vi kunne tilbyde ham at hjælpe med finansieringen, siger Per Høegh, CFO hos Støtek.

I praksis stiller EKF en såkaldt SMV-garanti overfor Støteks danske bank, som låner den spanske kunde pengene. Dermed får Støtek sin betaling ved levering, mens kunden får kredit og efter planen betaler sidste afdrag til banken i starten af 2019. Betaler kunden alligevel ikke som aftalt, træder garantien i kraft, og så betaler EKF.

Garantier holder dialogen i gang
Støtek er kendt for sine energi-effektive ovne, som ofte reducerer kundernes CO2-udslip med 40 procent eller mere. Det er naturligvis populært, men det er vigtigt at have endnu flere knapper at skrue på, når en ordre skal bringes sikkert i hus.

- Garantien fra EKF er et rigtig godt argument til at holde dialogen i gang. Selv hvis kunderne i sidste ende vælger en anden måde at finansiere handlen på, så fremmer det helt sikkert salgsprocessen, når de på forhånd ved, at de kan finde pengene, fortæller Per Høegh.

Han har også EKF i spil, når Støtek i nærmeste fremtid håber på at kunne underskrive en stor ordre på en smelteovn til Rusland. Både Støtek og den russiske kunde vil nemlig gerne sikre sig mod tab, hvis de aktuelle handelssanktioner bliver strammet yderligere. Den risiko kan Støtek forsikre sig mod hos EKF.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093