23948sdkhjf

Ditlev Engel med i vindmøllesatsning

Vestas' tidligere topchef Ditlev Engel har sagt ja til at blive ny bestyrelsesformand for selskabet SE Blue Renewables (SEBR), der investerer i landbaserede vindmøller.
Bag SEBR står energi- og teleselskabet SE og pensionsselskabet PFA. SEBR blev grundlagt for halvandet år siden, fordi SE og PFA ville kombinere muligheden for at deltage aktivt i omstillingen til vedvarende energi og samtidig sikre et tilfredsstillende afkast på landbaserede vindmøller.

PFA’s CEO og koncernchef Henrik Heideby er ikke i tvivl om, at det er en stor gevinst for SEBR, at Ditlev Engel har takket ja til formandsposten i selskabet.

- Vi er meget tilfredse med at få Ditlev Engel som ny formand for vores selskab. Med Ditlev Engel får vi en både markant og kompetent kapacitet i SEBR, og vi er sikre på, at han har de evner som bestyrelsesformand, vi har behov for, når vi skal have realiseret selskabets fulde potentiale sammen med den daglige ledelse, siger Henrik Heideby.

SEBR har siden sin etablering købt vindmøller med en samlet kapacitet i alt på 231 MW, idet ikke mindst overtagelsen af samtlige Dong Energys landbaserede møller øgede antallet væsentligt. Ditlev Engel er kendt som mangeårig koncernchef for Vestas Wind Systems og er internationalt respekteret for sin rolle i den globale grønne omstilling.

Engels rolle bliver, sammen med den øvrige bestyrelse, at gennemføre den planlagte kapitaludvidelse, så selskabets pipeline af nye projekter kan føres ud i livet.

Også Niels Duedahl, CEO i SE, glæder sig over, at det er lykkedes at få den tidligere Vestas topchef ind som formand.

- Vi har gennem en længere periode været på udkig efter en markant formand til SEBR. Med Ditlev Engel har vi fået den absolut bedste kandidat til at bestride den meget krævende rolle i vores fælles selskab, siger Niels Duedahl.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111