Rea Automatdrejning i fuldt sving
Rea Automatdrejning med base i Otterup på Fyn er et levende bevis på, at man sagtens kan lave en god forretning ud af at lave metalproduktion i Danmark.
Det seneste år øgede virksomheden sin omsætning med 25 procent, mens indtjeningen fulgte godt med, fremgår det af ErhvervsBladet.
- Vi har altid investeret løbende i nye maskiner, og så uddanner vi også vores egne folk til de funktioner, som har brug for, forklarer Arne L. Christensen til ErhvervsBladet.
Generationsskiftet er påbegyndt i virksomheden, hvor planen er at datteren og svigersønnen skal føre virksomheden videre.