23948sdkhjf

Egebjerg International solgt til konkurrent

Staldinventarvirksomheden Aco Funki i Herning har indgået en aftale om at overtage alle aktiver i Egebjerg International, Master Trading og Chima.
Opkøbet sker som et led i Aco Funkis vækststrategi og skal blandt andet være med til at styrke virksomhedens position både på det danske og udenlandske marked. Egebjerg Internationals produktprogram videreføres og vil fremover blive solgt fra Aco Funkis kontor i Herning. Master Trading fortsætter som hidtil og bliver en selvstændig virksomhed, som ejes af Aco Funki og drives fra kontoret i Herning.

Aco Funki har beskæftiget sig med produktion og salg af staldinventar siden 1935 og leverer i dag komplette løsninger inden for inventar og fodersystemer til svineproducenter verden over. Derudover har Aco Funki flere afdelinger rundt omkring i Europa, Rusland og Kina. Med opkøbet af Egebjerg International, Master Trading og Chima er Aco Funki i stand til at tilbyde kunderne en bredere vifte af produkter.

Hos Aco Funki har man besluttet at drage fordel af synergieffekten ved at samle alt lager på virksomhedens adresse i Herning. En centralisering af lageret forventer man blandt andet vil medføre lavere fragtomkostninger, større volumen på indkøb og mindre administration.

- Vi er glade for at have overtaget Egebjerg Internationals produktprogram, og at vi kan videreføre Master Trading, da vi i forvejen kender produkterne godt og ser mange muligheder i at videreføre disse. Vi ved, hvor vigtigt det er for svineproducenter verden over, at de kan blive ved med at købe kvalitetsprodukter til fornuftige priser, hvis de skal være i stand til at producere mere effektivt, siger Lene Bryde, administrerende direktør hos Aco Funki.

- Vi har påtaget os en stor opgave i at få implementeret Egebjerg International og Master Tradings produkter i vores egen produktportefølje. Nu bliver vores fornemste opgave at hjælpe kunderne, så de kan få leveret de produkter og reservedele, de har brug for, slutter hun.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111