23948sdkhjf

Medarbejdertillid forbedrer Qubiqas bundlinje

Færre papirfolk - flere udviklere og flittige hænder. Automationsbranchens højdespringer med 20 millioner har droppet kvalitetssikring til fordel for tillid.
Qubiqa med hovedsæde i Esbjerg, som også har produktion i Arden i Nordjylland, kom ud af 2013 med et nettooverskud på 12,7 mio. kr. En forbedring med næsten 20 mio. kr. siden året før, og dermed er Qubiqa den absolutte højdespringer, blandt danske virksomheder i automationsbranchen, som Metal Supply netop har bragt en brancheanalyse over.

Det har i Qubiqas tilfælde betydet, at man har mindsket medarbejderstaben i administrationen og øget den på fabriksgulvet.

- Dem, der ikke arbejder direkte på sagerne, er der færre af. Dem der bidrager direkte er der flere af. Det er smeden på værkstedet, og det er ingeniøren, vi har fokus på. Ikke på dem i bogholderiet, siger han.

Qubiqa indgår i en brancheanalyse , som Metal Supply har foretaget, hvor 20 af de mest toneangivende automationsvirksomheder er sat under lup.

Analysen tegner et billede af en branche, der domineres af en håndfuld store aktører, mens en underskov af virksomheder kæmper for at finde fodfæste.

Læs brancheanalysen:- For mange i automationsbranchen tjener for lidt
Overflødigheder kommer i gode tider
Han erkender, at Qubiqa over årene byggede en administration op, der var for stor, og det tror han er typisk for produktionsvirksomheder.

- Man kommer til at bygge alt muligt op, som man egentlig ikke har brug for, og det har man især tendens til at gøre i tider, hvor det går godt. Så ansætter man nogle til at kontrollere, at tingene bliver gjort godt nok. Men der siger vi nu, at medarbejderne skal tage egenansvar. Man skal have tillid til, at den enkelte gør det godt. Ellers skal man ansætte nogen, man har tillid til, siger han.

Ifølge administrerende direktør Axel Manøe Jepsen skyldes det store hop en kombination af en omsætning, der steg med syv procent og et stærkt øget fokus på omkostninger.

Qubiqa har langt størstedelen af sit fokus på fjerne eksportmarkeder som Rusland og USA, hvor man især sælger nicheudstyr til isoleringsproducenter. Og selv om man primært sælger til fjernmarkeder, så bliver produktionen i Esbjerg i stedet for at udflage den amerikanske produktion til USA.

Kæmpe kulturforskel
De amerikanske kunder kommer selv til Esbjerg og overværer test, og det er de ifølge Axel Manøe Jensen utroligt glade for.

- De er imponerede over danske håndværkeres sprogkundskaber, når de kan stå og snakke med dem. Vi kan tage ingeniører med ned i værkstedet, som kan tale med håndværkerne, som fikser tingene lige på stedet. Det er de vildt imponeret over i USA, hvor der er større adskillelse mellem hovederne og hænderne.

Qubiqa vil styrke sin øjeblikkelige succes ved at blive yderligere specialiseret og blive endnu stærkere på sine nicher i stedet for at satse bredt.

- Vi tjener flest penge, der hvor vi bruger vores hoveder mest. Det er der, vi har de bedste og mest glade kunder.

Og det er typisk på fjernmarkeder og ikke på hjemmemarkedet. I Danmark forventer Qubiqa fortsat en vækst, som Qubiqa har oplevet i de senere år, men stadig en behersket vækst.

- Det er galt i Europa, på godt og ondt fordi der ingen særlig inflation er, og så står tingene stille. Er der ingen vækst, så er afskrivningstiden på en maskine også længere, end den er i en vækstsituation.

Artiklen er en del af temaet Brancheanalyse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094