23948sdkhjf

Dantherm forventer god afslutning på året

Stigende omsætning i tredje kvartal kan dog ikke helt opveje en langsom start på 2014.
Dantherm realiserede en omsætning på 80 mio. kr. i tredje kvartal 2014 for de fortsættende aktiviteter, og det var på niveau med samme periode af 2013.

Driftsresultatet (EBIT) blev et overskud på 3,5 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til tredje kvartal 2013, hvor driftsresultatet udgjorde 0,7 mio. kr.

- Driftsresultatet i tredje kvartal 2014 blev forbedret både i forhold til de første to kvartaler og tredje kvartal 2013, og vi forventer ligeledes en god slutning på året, omend vi ser en lidt lavere aktivitet end tidligere forventet. Efter den snarligt forventede gennemførelse af Telecom frasalget er fokus rettet mod strategisk udvikling af de tilbageværende forretningsområder med henblik på at øge omsætningen og lønsomheden. Vi arbejder på at øge omsætningen såvel gennem organiske tiltag som tilkøb af aktiviteter med henblik på bedre at kunne udnytte det eksisterende produktionsapparat, siger administrerende direktør Torben Duer.

Samlet for hele året opvejer den bedre udvikling i andet halvår 2014 dog ikke fuldt ud det svagere første halvår, og forventningen til hele året er derfor en lidt lavere omsætning og driftsresultat (EBIT) end tidligere udmeldt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126