23948sdkhjf

Norske Sverdrup Steel etablerer sig i Danmark

Med norsk stål til norske ordrer vil norsk grossist betjene danske underleverandører.
Det er især højlegeret stangstål, der er godkendt efter den norske NORSOK-standard, der udgør nichen for en ny stålaktør, som netop har slået sig ned i Danmark.

Norske Sverdrup Steel, som har fusioneret med Cronisteel og nu har salgskontor i Silkeborg, vil dermed betjene danske underleverandører til den norske offshore-sektor.

- Den korte afstand fra vores lagre til det danske marked gør, at vi kan betjene vores nye og eksisterende danske kunder med samme hurtighed og service, som Sverdrup Steel er kendt for i Norge, meddeler Sverdrup Steel i en pressemeddelelse.

Fra Cronisteels danske salgsorganisation har Sverdrup Steel beholdt salgschef Marlene Thomassen.

- Vi hal fået en salgsansvarlig for det danske marked af høj kaliber. Marlene har megen erfaring med det danske marked og besidder den kontaktflade og knowhow, som er nødvendig ved etablering i nye markeder, meddeler Sverdrup Steel.

Sverdrup Steel, som nu er til stede i Danmark, Norge og Storbritannien, omsætter årligt for cirka 750 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078