23948sdkhjf

Investeringer skaber jobs

[i]Automatisering og højt uddannet arbejdskraft ses af stor dansk virksomhed som middel til at øge konkurrenceevnen.[/i]
Teknisk leder Henrik Damborg fra Ry-virksomheden Pressalit A/S har stor tiltro til teknologiinvesteringer.

- Vi har en målsætning for vores virksomhed frem mod år 2012: Vi skal inden da være markedets førende mærkevarefabrikant inden for toiletsæder. Og forudsætningen for, at vi kan nå den position, er løbende investeringer i det mest avancerede produktionsudstyr, sagde Henrik Damborg i forbindelse med fagmessen Teknik & Data 2004, som i sidste uge blev afholdt i Odense.

- Med investeringer i teknologi og uddannelse øges konkurrenceevnen. Så kan vi øge antallet af ansatte i Danmark, trods de højere lønninger, påpeger han, og peger på, at danske medarbejdere har en større evne til at anvende selv den mest avancerede tekonologi.

Om sin egen virksomhed fortæller Henrik Damborg, at de har investeret i automatisering og automatiseret kvalitetskontrol, mens et ERP-system, flowstyring og øget brug af CAD i produktionen står på listen over kommende opgaver.

- Vi er klar over, at vore konkurrenter også anskaffer sig teknologien, så vi går målrettet efter at være de bedste til at anvende den. Det gøres bedst ved at ansætte højt kvalificerede medarbejdere og løbende efteruddanne dem, sagde Henrik Damborg på Teknik og Data 2004.

Kilde: Jern- og Maskinindustrien

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11