KD Maskinfabrik i nyt samarbejde
Vejle-virksomheden skal producere og markedsføre en ny serie af turn key anlæg til fosforgenvinding fra spildevand.
KD Maskinfabrik har udover produktionen fået rettighederne til at markedsføre og levere anlægget til det europæiske marked minus Danmark og Frankrig.
Struvit process-anlægget udnytter, at fosfor på et renseanlæg forefindes i en koncentreret delstrøm på rejektvand fra slamafvanding. Ved at udfælde dette i en specialdesignet reaktor, kan man opnå et helt rent krystallinsk produkt, fri for tungmetaller. Produktet kan sælges som gødningsstoffer i konkurrence med kunstgødningsprodukter.