23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til detailbranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
Bi-Plast Consult ApS
Ulrik Juel Nielsen er med virkning fra 1. januar 2015 indtrådt som medejer hos Bi-Plast Consult ApS i stedet for Ove Nielsen .

Bi-Plast Consult ApS sprøjtestøber tekniske emner i termoplast.

Læs mere: Generationsskifte hos Bi-Plast

Danfoss
Kim Christensen er med virkning fra 1. januar 2015 blevet udnævnt til direktør for Danfoss Global Services. Samtidig er Kjeld Stærk blevet udnævnt til regionsdirektør for Danfoss Kina (kilde: Jern & Maskinindustrien).

Danfoss-koncernen leverer energieffektive og klimavenlige løsninger til udvalgte brancher globalt.

Danish Wind Export Association
Søren B. Rasmussen er blevet ansat som general manager hos Danish Wind Export Association (kilde: Børsen).

Danish Wind Export Association er en sammenslutning af eksportforeningens og vindmølleindustriens eksportaktiviteter.

Det Frie Forskningsråd
Lone Gram er indtrådt som formand for Natur og Univers under det Frie Forskningsråd i stedet for Kell Mortensen. Samtidig er Søren Rud Keiding indtrådt som formand for Teknologi og Produktion i stedet for Ole Thybo Thomsen. Jørgen Frøkiær er indtrådt som formand for Sundhed og Sygdom i stedet for Niels Borregaard. Og sidst men ikke mindst er Ole Hammerslev indtrådt som formand for Samfund og Erhverv i stedet for Hans Christian Kongsted.

Det Frie Forskningsråd består af en bestyrelse og fem faglige forskningsråd, der har ansvaret for årligt at investere godt 1,2 mia. kr. til forskning baseret på forskernes egne initiativer.

Dong Energy
David B. Cook er blevet udnævnt til koncerndirektør og CEO for forretningsområdet Exploration & Production hos Dong Energy i stedet for Søren Gath Hansen, der fortsætter som chef for koncernens sikkerheds- og miljøaktiviteter (QHSE).

Dong Energy er en af Nordens førende energikoncerner.

Odense Køleteknik ApS
Lars Kofod Marqvardsen og Peter Kongsted Broe er indtrådt som direktører hos Odense Køleteknik ApS i stedet for Arne Kofod Marqvardsen (kilde: BIQ.dk).

Odense Køleteknik ApS leverer køleanlæg til dagligvareforretninger, industrien, planteskoler, gartnerier samt til stat og kommune.

Plastix A/S
Finn Hjøllund Jensen er indtrådt i bestyrelsen hos Plastix A/S i stedet for Johan Boi Frandsen (kilde: BIQ.dk).

Plastix A/S er beskæftiget med test og produktion af prototypeanlæg til genanvendelse af stål, nylon og plast fra affaldstrawl.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094