23948sdkhjf

Broen sælger forretningsdivision

Broen Lab Group er blevet solgt til den danske kapitalfond Capidea.
Broen Lab Group har hidtil været et af Broens fem forretningsområder og beskæftiger sig med udvikling, produktion og markedsføring af komplette armaturløsninger til det professionelle laboratoriesegment og uddannelsessektoren over hele verden samt udvikling, produktion og markedsføring af sikkerhedsudstyr i form af nødbrusere til både laboratoriesegmentet og industri generelt.

Frasalget er sket på baggrund af en beslutning om, at Broen A/S fremadrettet vil fokusere på de fire strategiske forretningsdivisioner Building Installations, Industrial Controls, District Energy og Oil & Gas.

- Broen Lab Group har gennem de sidst seks–syv år gennemgået en stor effektiviserings- og forandringsproces og fremstår i dag som en særdeles veldrevet forretning, og vi er stolte af at kunne aflevere en sund forretning til et nyt ejerforhold. Selskabet er nu oprettet under navnet Broen-Lab A/S, og vi er ikke i tvivl om, at virksomhedens positive udvikling vil fortsætte, og vi ønsker vore tidligere medarbejdere og de nye ejere lykke til på rejsen, siger Lars Linaa Jørgensen, administrerende direktør hos Broen A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078