Nye værktøjer om støj
[i]DI's brancheservicecenter har netop udviklet en række nye målrettede værktøjer om støj sammen med Dansk Metal og Lederne.[/i]
Værktøjerne er specielt udviklede til de mindre virksomheder inden for jern- og metalbranchen. Der er tale om en samling meget konkrete værktøjer, som branchens virksomheder kan bruge, når de skal løse en lang række typiske støjproblemer. Værktøjerne er baseret på konkrete erfaringer i mindre danske jern- og metalvirksomheder.
I samlingen findes der tre værktøjer, som både kan bruges til at løse konkrete støjproblemer, der stammer fra en enkelt proces (f.eks. støj fra en fræsemaskine) samt i forbindelse med et generelt problem med støj - enten i en afdeling eller i hele virksomheden.
De ”tre tjeklister om støj” kan bruges i forbindelse med indkøb, indretning og byggeri, og kan hjælpe med at købe rigtigt ind og sørge for, at der tages højde for støjen allerede inden indkøb af f.eks. nye maskiner.
"Kom godt i gang" er et værktøj, der gennemgår en række gode forløb, som kan følges, hvis støjen skal dæmpes i en hel afdeling eller i hele virksomheden.