23948sdkhjf

Dacapo udvider i Sverige

Den danske stålgrossist har åbnet nyt kontor i Stockholm.
For ti år siden gik Dacapo Stainless ind på det svenske marked. Dengang startede man i Malmø – sidste år åbnede koncernen nyt kontor i Gøteborg, og nu er turen kommet til Stockholm.

- Stockholm er kendetegnet ved at have en diversificeret industri, så mulighederne er mange. Dacapo vil gå efter de samme segmenter som i den øvrige del af Sverige, det væsentligste er, at vi går efter store slutbrugere med særlig fokus på anvendelse af rør, fittings og flanger, forklarer Michael Lund, der er nytiltrådt koncernsalgsdirektør hos Dacapo Stainless .

Stabilt marked
I Sverige har Dacapo Stainless ifølge Michael Lund oplevet støt vækst siden starten for 10 år siden.

- Sverige er det land, hvor vi har oplevet den største grad af stabilitet, og man kan vel sige, at vi stille og roligt har bygget sten på sten og efterhånden har opnået en markedsandel, der gør os til en helt central spiller i Sverige. I starten blev vi modtaget med lidt skepsis; hvordan kan et dansk selskab uden lager i Sverige konkurrere med etablerede svenske spillere?, blev vi ofte spurgt om.

- Men vi har fra starten troet på vores ”one cost center”-strategi, der betyder, at vi kun har ét lager til rør, stang og plader, beliggende i Silkeborg centralt i Danmark, hvor vi samlet set byder på godt 5.500 tons rustfri stål, samt et lager på mere end 5 millioner Euro-fittings og flanger, der ligger i Helmond i Holland. Dette giver os den styrke, at vi kan klare langt de fleste ordrer fra lager, forklarer Michael Lund.

Forventer vækst i Sverige
I Stockholm vil det nye kontor blive bemandet med de to sælgere Janne Rydberg og Ronnie Karlsson.

- For seks måneder siden etablerede vi os i Göteborg, og nu er turen så kommet til Stockholm. Det betyder, at vi nu er 13 sælgere i Sverige, hvor vi for seks måneder siden var syv, siger Michael Lund.

- Vores ambition er naturligvis, at der med disse nye kollegaer følger en tilsvarende vækst i markedsandelen. Vi går ikke efter en overnormal vækst, vi skal blot have en naturlig markedsandel i vores primære segmenter, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.697