23948sdkhjf

Hajo Tool og EK Industriværktøj fusionerer

De to virksomheder har haft samme ejer gennem de seneste år og bliver nu formelt lagt sammen.
Den 1. februar blev Hajo Tool A/S og EK Industriværktøj ApS officielt fusioneret. Det fælles selskab fortsætter under navnet Hajo Tool.

- Vi overtog EK Industriværktøj for nogle år siden, og baggrunden for fusionen er ganske enkelt, at vi gerne vil skabe flere synergier og styrke positionen udadtil hos kunderne, fortæller Kim E. Larsen, der er administrerende direktør hos Hajo Tool.

Går i offensiven
Direktøren understreger, at han er meget bevidst om, at det er to traditionsrige virksomheder, der nu lægges sammen, og netop derfor har han givet kunderne tid til at vænne sig til tanken siden opkøbet. Til gengæld lover han, at der ikke vil blive sparet på servicen over for kunderne – tværtimod.

- Der kommer til at ske nogle markante ting i den kommende tid. Først og fremmest vil vi bruge mange penge på markedsføring og deltage på samtlige messer her i Danmark, så vi bliver meget mere synlige i dagligdagen. Vores sælgere vil også besøge mange både eksisterende og nye kunder, og vi har også mange nye produkter, som vi allerede har haft succes med. Vi har selvfølgelig haft en hel del fælles kunder mellem de to selskaber, men hver virksomhed har også haft deres eget kompetenceområde. Nu har vi taget det bedste fra begge virksomheder og videreført det, siger Kim E. Larsen.

- På sigt håber vi også, at kunne styrke vores position hos kunderne ved at kunne udbyde et bredere produktudbud. Det er nicheprodukter, som kræver stor specialviden. Så der bliver ikke sparet på salgssiden, hvor vi tværtimod vil intensivere, da vi vil bruge den bredere produktpallette til at gøre os mere interessante for de store kunder, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093