BoligJob-ordning koster industrien arbejdspladser
Ifølge Skatteministeriet vil den øgede beskæftigelse i byggebranchen ske på bekostning af arbejdspladser i industrien, hvis BoligJob-ordningen gøres permanent.
- Hvis ordningen gøres permanent, må det på længere sigt forventes, at det især vil være mere konkurrenceudsatte erhverv, som afgiver beskæftigelse til byggeriet, herunder fx industrien, lyder konklusionen.
Skatteministeriet anslår, at BoligJob-ordningen i 2013 kostede 1,2 mia kr. efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter, mens statskassen sidste år gik glip af 1,3 mia. kr. på grund af ordningen. Til gengæld steg beskæftigelsen i 2013 med 1.000, mens tallet i 2014 var på 1.500.
Virkelighedsfjern diskussion
Det mener i hvert fald Skatteministeriet, som dermed fortsat er langt fra de beregninger, Dansk Byggeri har præsenteret. Herfra anslås det, at BoligJob-ordningen skaber 5.000 arbejdspladser.
- At Finansministeriet når frem til et lavere tal skyldes, at man her ser på effekten på den samlede beskæftigelse i Danmark. En del af de penge, der bliver brugt i byggeriet, ville nemlig blive brugt andre steder, hvis ordningen ikke havde været der. BoligJob-ordningen medfører således, at der bliver flere job i fx håndværksvirksomheder, men en del heraf modsvares af en reduktion i beskæftigelsen i andre erhverv, lyder det i notatet fra Skatteministeriet.
Hos Arbejdsgiverne – som er arbejdsgiver- og brancheforening for 2.250 industri-, maskin-, smede-, el-, og vvs-virksomheder med i alt cirka 20.000 medarbejdere – vækker ministeriets regnestykke ikke den store genklang.
- Man kan altid tage en større akademisk diskussion om hvem, det gavner mest, hvis man indfører BoligJob-ordningen. Men vores medlemsvirksomheder befinder sig i den virkelige verden, hvor den slags diskussioner virker meget virkelighedsfjerne. Her oplever de bare de hårde konsekvenser af regeringens stop and go politik. Jeg var så sent som i går sammen med en række håndværkere, hvor telefonen ikke ringer efter at BoligJob-ordningen er frafaldet. Det er de konsekvenser, som vi forholder os til i Arbejdsgiverne, siger Steen Hoeck Klausen, branchechef for byggeri i Arbejdsgiverne, til Metal Supply.
Fagforeningen Dansk Metal ønsker ikke at kommentere Skatteministeriets beregninger.