23948sdkhjf

Comeback til Callenberg

Wilhelmsen Technical Solutions trækker dele af forretningen ud i nyt selskab. Callenberg Technology Group er dermed en realitet fra 27. januar 2015.
På grund af den positive udvikling i Wilhelmsen Technical Solutions er dele af forretningen trukket ud i et nyt selskab ”Callenberg Technology Group”. Selskabet kommer i fremtiden til at beskæftige sig med forretningsområderne El & Automation, HVAC og Isolation af rør, tanke og skotter til kunder i marine- og offshore-industrien.

Til trods for at Callenberg Technology Group er et nyoprettet selskab kan man bryste sig af at have mere end 100 års erfaring i den maritime branche. Selve Callenberg-navnet har tidligere været anvendt af selskabet og velkendte navne som IES, TI, Fläkt, Norske Viftefabrik, ABB, Semco og senest Wilhelmsen har gennem tiderne bidraget til de kompetencer, Callenberg besidder i dag.

- Vores nye platform muliggør et øget fokus på vores i forvejen professionelle service og gør derved vores ydelser endnu bedre i forbindelse med projekter, service og salg af udstyr/reservedele, forklarer Karsten L. Madsen, der er sales manager hos Callenberg A/S i Odense

I alt har Callenberg Technology Group ca. 1.200 medarbejdere i 12 lande og en årlig omsætning på mere end 1,6 mia. kr. Hovedkvarteret ligger i Göteborg, og i Danmark har selskabet aktiviteter i Odense og hos Fayard på det tidligere Lindø-værft. Derudover hører en russisk afdeling også med til den danske del.

- Callenberg Technology Group vil fortsætte med at opsøge muligheder inden for vores forretningsområder forklarer Karsten L. Madsen, som ser frem til et godt samarbejde med nye og eksisterende kunder.

Callenberg Technology Group er 100 procent ejet af Wilhelmsen Maritime Services, der er en del af Wilhelm Wilhelmsen gruppen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.346