23948sdkhjf

Stålbyg bliver i Danmark og effektiviserer

[i]Endnu en dansk produktionsvirksomhed melder ud, at effektivisering kan udkonkurrere outsourcing.[/i]
I 2003 realiserede 60 medarbejdere hos J. Langkjær Stålbyg A/S i Vildbjerg samme omsætning som 74 medarbejdere gjorde i 2001. Forskellen er et vidnesbyrd om en markant effektivisering i virksomheden, som først og fremmest fremstiller bærende stålkonstruktioner til store byggerier, skriver ErhvervsBladet.

Effektiviseringerne er sket via millioninvesteringer i nye maskiner og byggeri, og sat i gang for at forbedre virksomhedens konkurrenceevne.

Effektiviseringerne er en nødvendighed, fastslår direktør og medejer af fabrikken, Per Voetmann overfor ErhvervsBladet. Per Voetman får kun ganske få ting produceret i Polen. Her er lønandelen meget lav, men det kan hurtigt ædes op af transportomkostninger, mener han og peger som andre før ham på, at der er mindre fleksibilitet ved produktion i udlandet.

J. Langkjær Stålbyg A/S i Vildbjerg bliver i Danmark med produktionen - effektiviseringer gør dem konkurrencedygtige.Direktøren mener, at J. Langkjær Stålbyg i sig selv er en dokumentation for, at produktion i lavtlønslande ikke er mere konkurrencedygtig end dansk produktion, skriver ErhvervsBladet.

- Vi har kolleger, der udelukkende får produceret i Polen. Hvis det er så meget bedre, hvordan kan det så være, at vi fortsat vinder et stabilt antal licitationer herhjemme. Jeg vil endda gå et skridt videre og sige, at vi vinder flere i dag end for få år siden. Vi har direkte oplevet, at kunder har fravalgt polske leverancer til fordel for danske, tilføjer Per Voetman med en klar understregning af, at de polske produkter intet fejler. - Polakkerne er dygtige, og de leverer også til tiden. Det hele er et spørgsmål om konkurrenceevne, og her er det min påstand, at vi fortsat kan effektivisere os til denne evne herhjemme, siger han. Ikke mindst fleksibiliteten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11