23948sdkhjf

Laserbaseret udstyr skal ud i fremstillingsindustrien

EU-projektet LASHARE, der skal styrke den europæiske laserindustris konkurrenceevne ved at fremme teknologioverførsler inden for laserbaseret udstyr, inviterer nu nye projektpartnere med i projektet.
Projektet LASHARE (Laser Equipment Assessment for High Impact Innovation in the Manufacturing European industry), der kører i regi af EU's 7. rammeprogram, inviterer nye projektpartnere ind i projektet, der omhandler laserbaseret udstyr.

Det tyske forsknings- og udviklingsinstitut Frauenhofer Institute for Laser Technology står i spidsen for konsortiets 36 partnere, der tæller virksomheder fra industrien og seks fremtrædende forsknings- og udviklingscentre på området.

Det er planen at igangsætte 10-12 nye samarbejder, de såkaldte LEA'er (Laser-based Equipment Assessment), der fokuserer på innovativ anvendelse af laserbaseret materialeforarbejdning, og adresserer forbedringer i forhold til kvalitet, hastighed, fleksibilitet og ressourceeffektivitet.

Målet med LASHARE er at fremme innovative løsninger inden for laserbaseret udstyr. Løsningerne skal være testet på laboratorieniveau, og vil så i regi af LASHARE blive løftet fra en technology readiness level på 3-4 op til et niveau op 7-8, så der ved afslutningen af samarbejdet er en robust prototype, der er så tæt på markedet som muligt. Hvert samarbejde vil bestå af en industriel slutbruger, en leverandør og ét af de seks forsknings- og udviklingscentre, der allerede indgår i konsortiet.

Både slutbrugere (små- og mellemstore virksomheder) og leverandører kan søge om en del af de i alt 1,7 mio. euro til de samarbejder, der efter planen skal starte op i september 2015. Der kan i alt ansøges om 250.000 euro til hvert samarbejde.

Slutbrugere er allerede i gang med at teste udstyr
Automatisering spiller en vigtig rolle i udviklingen og salget af laserbaseret udstyr, og det kan være svært at implementere laserbaseret udstyr på grund af de meget forskellige industrielle miljøer.

Derfor koster implementeringen ind imellem mere end teknologien i sig selv. Det har man i LASHARE-projektet arbejdet med siden september 2013, hvor 14 samarbejder omkring laserbaseret udstyr er blevet igangsat og implementeret i midlertidige tests hos konsortiets slutbrugere.

LASHARE-projektet er en del af projektet I4MS (ICT for Manufacturing SMEs), der skal være med til at formidle resultaterne fra ni EU-projekter. Projekterne støtter alle op omkring IKT til små- og mellemstore fremstillingsvirksomheder inden for områder som high performance computing, laserteknologi og robotteknologi.

Innovationsnetværket RoboCluster er partner i I4MS, og formidler derfor viden om intelligente systemer og sensorteknologier til netværkets deltagere og andre interesserede.

Den 24. februar vil der blive afholdt et webinar, hvor der bliver mulighed for at høre mere om projektet og ansøgningsprocessen. Du kan tilmelde dig på I4MS’ hjemmeside .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078