Dalende omsætning hos Roug A/S
Roug A/S, der med base i Herning producerer vindmøllertårne, har oplevet et fald i omsætningen. Forventningerne til markedet er fortsat positive.
Omsætningen er således faldet med mere end 50 millioner kroner, hvor virksomheden til sammenligning i 2002/03 havde en omsætning på godt 182 millioner kroner.
Virksomhedens bundlinie før skat er stadig rød, men er forbedret fra et minus på små otte millioner kroner til godt fire millioner kroner, fremgår det af ErhvervsBladet.
Virksomhedens adm. direktør Erik Iversen forventer et positivt resultat for indeværende regnskabsår, men har ikke forventninger om, at markedet for vindmølletårne vil rejse sig markant indenfor de næste par år.