Industrielle highlights præsenteret på to dages seminar i Kolding
Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154 i Kolding, bliver 1. og 2. juni 2007 rammen om et seminar, der har appel til fagfolk fra vide grene af den metalforarbejdende industri.
- Foruden medlemmer fra de to foreninger er der også adgang for alle andre med interesse for at blive opdateret omkring de seneste teknologiske landevindinger og udviklingstendenser på området, siger foreningernes sekretariatschef, Stig Rubæk.
Arne Jensen, Dansk Metal taler om visioner og udviklingstendenser i dansk industri og tager dermed hul på en række inspirerende programpunkter, hvor der vil være indlæg af såvel danske som udenlandske eksperter - og selvfølgelig rig lejlighed til efterfølgende debat.
Der er lagt op til to seminardage, som vil være spækket med faglige input. For blot at fremhæve enkelte programpunkter vil man kunne høre om detektering af fejl på vindmøllevinger og af gasudslip med termografi, fremstillingskontrol af trykbærende anlæg, NDT inden for fly-industrien, erfaringer med svejsning i Kina, automatisering og robotisering i 2007, nye stål- og svejsestandarder, svejsemetallurgi for "dummies", havarier på metalliske vindmøllekomponenter, design og beregning af udmattelsespåvirkede svejsninger i store dieselmotorer og eksempler på nogle af de seneste internationale forskningsresultater inden for svejseprocesser og sammenføjningsteknologi.
Virksomheder eller enkeltpersoner, der er interesseret i at høre nærmere om arrangementet er velkomne til at kontakte sekretariatsleder Stig Rubæk på tlf. 40 61 30 90 eller via e-mail:
Kilde: DSL - http://www.dslsvejs.dk