23948sdkhjf

Østeuropæisk succes giver rekordoverskud i Broen A/S

Broen A/S i Assens har haft et forrygende år. I hvert fald sætter regnskabet rekord, både hvad angår omsætning og overskud.
Det er specielt de østeuropæiske markeder, der har sendt Broen A/S mod tinderne. Blandt andet markederne i Polen og Rusland har haft stor vækst, og det kan mærkes på regnskabet for 2006. Det skriver Teknik og Viden.

Omsætningen steg med næsten 100 mio. kr. til 492 mio. kr., og årets resultat før skat endte på 72 mio. kr. mod 55 mio. kr. i 2005. Resultatet er det bedste i virksomhedens historie.

Og Broen A/S har angiveligt ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene. I hvert fald er der allerede investeret i betydelige kapacitetsudvidelser - blandt andet med anskaffelse af nye CNC-maskiner.

Broen A/S producerer blandt andet komponenter til fjernvarmeindustrien, VVS-branchen samt laboratorieudstyr, og virksomheden er en del af den internationale industrikoncern Aalberts Industries.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094