23948sdkhjf

Råvarekommentar: Olie i fokus

Prisen på råolie tog mandag et pænt hop opad, dog uden egentlige underbyggende nyheder.
I Nigeria er der fortsat uro, men indsættelsen af præsidenten den 31. maj kan være med til at dæmpe oprørsaktiviteterne. Nigeria er særligt i fokus i øjeblikket, da de producerer en olie, der i høj grad anvendes til benzin.

Netop benzinmarkedet er meget presset i øjeblikket efter, at man de sidste 12 uger har set et fald i lagrene på intet mindre end 15 %. Det betyder, at lagrene befinder sig på meget lave niveauer frem mod den sæson, hvor der anvendes allermest benzin, specielt i USA. De nuværende høje priser tolkes som værende drevet primært af den fundamentale situation.

Iran-konflikten er den seneste måned drevet lidt i baggrunden, men vil helt sikkert komme i fokus over den næste uges tid. FN’s frist til Iran om at stoppe berigelsen af uran udløber i morgen, men det forventes, at markedet har inkorporeret en overtrædelse. Torsdag den 31. maj vil EU mødes med Iran for at drøfte problemstillingen.

Kilde: Jyske Bank - http://www.jyskebank.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074