23948sdkhjf

Mærsk har problemer i USA

A.P. Møller-Mærsks containerrederi Maersk Line taber markedsandele i USA. Markedsandelene er mindre, end de var før det omdiskuterede køb af P&O Nedlloyd.
USA er verdens vigtigste marked for containertransport, og derfor er det bekymrende for A.P. Møller Mærsk, at koncernens markedsandel er for nedadgående. Det skriver DR Penge.

Beregninger fra Enskilda Securities viser, at Mærsks markedsandel er faldet til 12,8 % i marts 2007. Dette tal skal sammenlignes med Mærsks markedsandel før opkøbet af hollandske P&O Nedlloyd, hvor danskerne havde 13,2 % af det amerikanske marked.

Ifølge Maersk Line har der været store omkostningsstigninger i USA. Samtidig er fragtraterne ikke fulgt med op, hvilket har sænket profitabiliteten. I øvrigt har koncernen efter eget udsagn valgt at rette øget fokus på indtjening i stedet for vækst i år, hvilket angiveligt skulle betyde, at koncernens markedsandele ikke følger med markedets vækst.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097