23948sdkhjf

Energisektoren større metalarbejdsplads end værfterne

Om ti år vil der være dobbelt så mange metaluddannede medarbejdere i energisektoren, som der var på de danske værfter, da de var på deres højeste.
For 30 år siden boomede produktionen på de danske værfter, og på det tidspunkt beskæftigede sektoren inklusive underleverandører ca. 55.000 personer – en tredjedel af disse havde en metaluddannelse. Det skriver Dansk Metals medlemsblad ”Metal”.

I dag er udviklingen vendt. Mens der kun er få værfter tilbage, har energisektoren overhalet værfterne inden om, og om ti år vurderer teknologikonsulent i Dansk Metal, Arne Jensen, at netop denne sektor vil beskæftige 30.000-35.000 medarbejdere med en metaluddannelse om 10 år.

Her er det ikke blot vindmøller og kraftværker, der beskæftiger medarbejderne, men også fx solcelleproducenter og virksomheder, der producerer anlæg til bølgeenergi.

Ifølge Dansk Metal er der ikke noget, der tyder på, at udviklingen vender, og i fremtiden vil der være endnu større behov for at ansatte medarbejdere med en metalfaglig baggrund, der kan deltage i forskning, udvikling, reparation og vedligeholdelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078