Svenskere satser 3,5 mia. på vindkraft
Sveriges fjerdestørste elproducent kaster sig nu for alvor ind i vindkraftkampen med investeringer på op mod 3,5 mia. kr. i to nye vindmølleparker.
- Det har historisk set være en meget fremgangsrig strategi at investere i egen elproduktion, og nu tager vi yderligere et skridt og går relativt tungt ind i vindkraft, siger Staffan Westlin, VD i Skellefteå Kraft til di.se.
Mere konkret vil svenskerne bygge to vindmølleparker. Den første skal omfatte 12 møller og opføres i Uljabuouda og vil få en samlet pris på ca. 370 mio. kr. Den anden park skal opføres i Blaiken, og med op mod 100 møller, til en samlet værdi af 3,2 mia. kr., bliver det Sveriges største vindmøllepark.