23948sdkhjf

Faldende oliepriser ramte Mærsk i 2014

Store afskrivninger i Maersk Oil var skyld i, at overskuddet i AP Møller-Mærsk skrumpede i 2014.
AP Møller-Mærsk omsatte i 2014 for 47,6 mia. dollars (313,5 mia. kr.), hvilket stort set var på niveau med 2013. Overskuddet før skat endte på 5,3 mia. dollars (34,9 mia. kr.) mod 6,6 mia. dollars (43,5 mia. kr.) i 2013. Med til historien hører dog, at 2014-regnskabet er negativt påvirket af nedskrivninger på 2,7 mia. dollars (17,8 mia. kr.).

CEO Nils Smedegaard Andersen erklærer sig meget tilfreds med resultatet:

- På trods af udfordrende markedsforhold havde vi god fremgang i det underliggende resultat på tværs af gruppen. Maersk Line bibeholdt sit forspring i forhold til industrien, og APM Terminals leverede betydelige forbedringer. Maersk Drilling afsluttede flådefornyelsesprogram som planlagt, mens Maersk Oils produktion steg som forventet. APM Shipping Services’ underliggende resultat blev lavere end forventet, primært på grund af resultatet i Damco, siger han.

De massive nedskrivninger ramte hovedsageligt Maersk Oil, som derfor kom ud af 2014 med et underskud på 861 mio. dollars (-5,7 mia. kr.) mod et overskud på 1,0 mia. dollars (6,6 mia. kr.) i 2013. Bedre gik det i Maersk Line, hvor overskuddet steg med hele 55 procent til 2,3 mia. dollars (15,2 mia. kr.). Maersk Drilling fik et overskud på 478 mio. dollars (3,1 mia. kr.), hvilket var små 10 procent dårligere end året før.

I 2015 forventer AP Møller-Mærsk et underliggende resultat lige under 4 mia. dollars (26,3 mia. kr.). I 2014 endte dette på 4,1 mia. dollars (27,0 mia. kr.).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141