EUC Midt har succes med fjernundervisning
Det midt- og vestjyske uddannelsescenter EUC Midt oplever stor succes med fjernundervisning.Læreren kan sagtens befinde sig i Viborg, mens kursisterne er i Ringkøbing, Bjerringbro og Herning.
- Vi har haft så stor succes med vore første kursus, at vi allerede er i gang med at udvikle det næste, siger markedschef for EUC Midt, Heidi Elisabeth Purup til DR Midt & Vest.
I følge Heidi Elisabeth Purup bør fordelene ved denne undervisningsform være til at få øje på for en arbejdsgiver. For i stedet for at sende en ansat på kursus i et vist antal dage, kan vedkommende modtage undervisning på arbejdspladsen nogle timer om dagen, fremgår det af DR Midt & Vest.