23948sdkhjf

3D-bukkemaskine sikrer kvalitet og fleksibilitet

NTF Aalborg har anskaffet en stor, ny, CNC/PLC-styret 3D-bukkemaskine med robot-arm, der sikrer en høj, ensartet kvalitet og stor fleksibilitet.
NTF Aalborg’s nye bukkemaskine er det sidste nye og mest avancerede inden for bukkemaskiner, og den udfører alt i 3D-rundstålsbukning fra rulle i 2-12 mm – i rundt, massivt stål/tråd til alle tænkelige anvendelsesområder inden for eksempelvis OEM, maskinindustrien, fødevareindustrien, autoreservedele, møbelindustrien og designere.

Kundespecificerede bukkeemner
Bukkeemnerne fremstilles efter kundespecifikationer i et væld af udførsler, og NTF Aalborg føler sig nu godt klædt på til at leve op til kundernes stadig stigende krav om høj, ensartet kvalitet. Fleksibiliteten er også sikret, idet der kan arbejdes i både serier og individuelle produktioner – uanset styktal.

- NTF Aalborg oplever en stigende efterspørgsel på bukkeemner, og med vores nye 3D-bukkemaskine, der har robottarm, får vi mulighed for at tilbyde kunderne endnu flere design- og udformningsmuligheder, herunder automatisk reifning og stikriller. Vi leverer både færdige løsninger og halvfabrikata, alt efter kundens behov, siger Jørgen Ravn, salgsdirektør hos NTF Aalborg.

Med på HI-messen
Du kan møde NTF Aalborg på HI-messen i Herning i hal J ”Underleverandører”, stand 7320.17.

NTF Aalborg er en nichevirksomhed med 26 medarbejdere. Virksomhedens kernekompetence er innovativ forarbejdning af tråd og rundstål med fokus på hygiejne, produktionsudstyr og underleverandørarbejde.

Kilde: NTF Aalborg - http://www.ntf.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08