Nyt om navne: CeramicSpeed Bearings opruster
Lejeproducenten ansætter produktspecialist inden for elmotorer.
Torben Nørregaard Sørensen har tidligere arbejdet som produktspecialist på Grundfos – Business Development Center. Her stod han for alt teknisk data, produktporteføljer samt test og godkendelse af elmotorer over store dele af verden.
Foruden det har Torben i mange år solgt og serviceret CNC-styrede bearbejdningscentre. Ud over at betjene CeramicSpeeds skandinaviske industrikunder vil Torben også stå for samarbejdet med OEM- og eksportkunder.