Würth åbner første butik i Silkeborg
Både butikkens placering og indretning er valgt efter, at det skal være hurtigt og nemt for kunderne at hente det, de lige står og mangler.
"Takket være vores mange loyale kunder i og omkring Silkeborg går det rigtig godt for vores aktiviteter i det midtjyske, så vi har længe ønsket at udvide i Silkeborg-området. Vi er derfor rigtig glade for, at det i samarbejde med bygherren er lykkedes at skabe nogle flotte rammer for vores brede produktsortiment i Silkeborg", fortæller chef for Intern Salg, Halfdan B. Andersen, der også er ansvarlig for udvikling af Würths butikker i Danmark.
For at gøre det attraktivt for kunderne at handle i butikken er det vigtigt, at det samlede tidsforbrug ved et butiksbesøg er så lille som muligt, lyder det fra Würth. Derfor er både butikkens placering og indretning valgt efter, at det skal være hurtigt og nemt for kunderne at hente det, de lige står og mangler.
"Mange af de udfordringer, vores kunder støder på i hverdagen, er svære at forudse, og det er dyrt og pladskrævende at have alt for meget på lager, som man ikke ved, hvornår man får brug for. Andre gange står de ude hos en kunde og mangler en lille ting, som de måske nok har derhjemme, men hvis de er langt hjemmefra, og der er en Würth butik i nærheden, vil det ofte være hurtigere og dermed billigere at hente den der." siger Halfdan B. Andersen.