Tysk storstrejke afværget
[i]Det bliver ikke til strejke i Tyskland. Det største industrifagforbund IG Metall er blevet enig med arbejdsgiverne om en ny overenskomst. [/i]
Aftalen, der blev hilst velkommen af den rød-grønne forbundsregering og oppositionen, skal nu danne grundlag for overenskomsterne for 3,4 millioner ansatte i metal- og elektronikindustrien i resten af forbundsrepublikken.
IG Metall havde oprindelig krævet fire procent mere i løn for deres medlemmer, men de 800.000 metalarbejdere i Baden-Württemberg får fra marts i år 2,2 procent og fra marts næste år 2,7 procent mere i lønningsposerne ifølge den nye overenskomst, som gælder frem til februar 2006.
Kilde: Jern- og Maskiunindustrien