23948sdkhjf

Flydende vindmøller på vej fra Siemens

Det norske energiselskab Hydro og Siemens Wind Power har indgået en samarbejdsaftale om udvikling af teknologi til flydende vindmøller baseret på Hydros Hywind koncept. Siemens vil levere den første vindmølle til demonstrationsenheden, som skal placeres ud for Norges kyst.
Placeringen af vindmøller på havet har åbenlyse fordele såsom reduceret visuel effekt og øget energiproduktion på grund af de gode og stabile vindforhold. Flydende offshore møller vil kunne installeres på dybere vand end hidtil. Hydro har tilladelse til at placere en offshore demonstrationsmølle tæt ved Karmøy, en ø i det sydvestlige Norge. Selskabet overvejer også muligheden af at placere vindmøllen nær en olieinstallation med det formål at forsyne den med vedvarende energi.

- Vi er glade for at have Siemens med på holdet, siger Alexandra Bech Gjørv, Hydros direktør for nye energiformer og fortsætter:

- Siemens Wind Power er allerede en førende leverandør af offshore vindmøller på faste fundamenter. Dette nye teknologipartnerskab vil bringe os et stort skridt fremad på vejen mod at installere verdens første flydende vindmøller på havet.

- At gøre flydende offshore fundamenter kommercielt levedygtige er en stor teknologisk udfordring. Med indgåelsen af den strategiske aftale med Hydro har vi de bedste muligheder for at styrke vores gennemprøvede teknologi og ledende position på det voksende offshore vindkraftmarked yderligere, siger Andreas Nauen, administrerende direktør for Siemens Wind Power.

Kilde: Siemens - http://www.siemens.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143