Rockwell Automation og Endress+Hauser indgår samarbejde
Rockwell Automation og Endress+Hauser har nu indledt et samarbejde, der skal give deres kunder mere brugervenlige, standardkompatible metoder til konfiguration af et bredt udvalg af procesinstrumenter, oplyser parterne.
- Deltagelsen komplementerer vores lederskab i Fieldbus Foundation, da vi er med til at drive standarder, som dækker det størst mulige udvalg af proceskomponenter, siger Ken Deken, vicepræsident og General Manager for Logix Netlinx Business, og Rockwell Automations repræsentant i Fieldbus Foundation-bestyrelsen.
- Vi ser det som en metode til at gøre det lettere for kunden at styre det brede udvalg af vigtige og avancerede proceskomponenter.
Endress+Hauser Group er en schweizisk familievirksomhed og består af et netværk af juridisk uafhængige virksomheder, som styres og koordineres af et holdingselskab i Reinach, Schweiz. Gruppen består af 72 virksomheder i 37 lande, som driver 19 produktionscentre i Schweiz, Tyskland, Frankrig, England, Italien, Kina, Japan, Indien og USA. Med et bredt udvalg af sensorer, instrumenter, systemer og services, dækker Endress+Hauser områderne nivellering, flow, tryk, temperatur, analyse og registrering. Udvalget inkluderer også tilslutningen af mindre instrumenter til centrale behandlingssystemer ved hjælp af feltbusser og automations- og logistiske løsninger.
Kilde: Jern- og Maskinindustrien.