23948sdkhjf

Gode tider for lille værft

På trods af, at man har investeret millioner i nye faciliteter, har Søby Værft på Ærø alligevel oplevet solid fremgang i 2006.
Også på Ærø kan man mærke de gode tider i skibsindustrien. I hvert fald kunne Søby Værft notere fremgang i både overskud og bruttoresultat i 2006. Bruttoresultatet steg med ca. 4,5 mio. kr. til 18.8 mio. kr., mens overskuddet steg med ca. 600.000 kr. til 2,3 mio. kr.

Ifølge Erhvervsbladet blev 2006-regnskabet præget af millioninvesteringer i en ny tørdok, som viste sig mere kompliceret at bygge end planlagt.

- Vi er godt tilfredse med resultatet, selv om problemerne med tørdokken har givet os ekstra udgifter. Men når vi ser fremad, vil tørdokken nu give os nye muligheder for at betjene større skibe, end vi hidtil har kunnet servicere, siger administrerende direktør, Roar Falkenberg, til Erhvervsbladet.

Specielt inden for motor- og skibsreparationer har aktiviteterne været høje i 2006.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078