23948sdkhjf

ABB skal levere hurtigladere til elbiler i Kina

Shenzhen BYD Daimler New Technology og ABB har indgået en stategisk samarbejdsaftale om DC-hurtigladere til DENZA elbiler over de næste seks år.
Elbiler er en af Kinas syv nye strategiske industrier. Den kinesiske regering har introduceret en DC-standard - “GBT"-standarden - for at fremme innovation og stimulering af markedet for elbiler. Ladeinfrastrukturen i byerne vil være en vigtig faktor for udbredelse af elbiler. GBT-standarden skal give de kinesiske forbrugere mulighed for nemt at oplade deres biler hjemme eller på offentlige ladestationer. Offentlige DC-hurtigladere forventes at blive opstillet i Kina i den nærmeste fremtid.

DENZA elbilen er designet til at kunne køre over 200 km på en opladning, og er blandt de første elbiler med en sådan kørerækkevidde, der bliver sat til salg på det kinesiske marked.

“Vi glæder os over at kunne være med til at gøre bytransport mere bæredygtig. Ved at kombinere bilsalg med muligheden for hurtigladning tager DENZA et betydeligt skridt på vej mod at fjerne den vigtigste hindring for potentielle købere af elbiler. ABB’s ladeløsninger til elbiler er vokset markant globalt, idet den underliggende teknologi kombinerer vores styrke inden for power electronics, software, service og distribution af energi", lyder det fra Ulrich Spiesshofer, CEO i ABB koncernen.

De vægmonterede ladere vil have en række nye funktioner designet med henblik på brugervenlighed og sikkerhed, f.eks. en mobilapp, der giver mulighed for remote monitorering og styring af opladning med mulighed for meddelelse om ændringer i ladestatus.

De første leverancer forventes i midten af 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078