ISO-certifering til Vestergaard Marine Service
Certificeringen er et håndgribeligt bevis på, at vi har orden i sagerne, lyder det fra virksomheden.
ISO-certificeringen betyder meget for os. I vores branche og ikke mindst indenfor offshorebranchen stilles der høje krav til såvel kvalitet som sikkerhed, og her er dokumentationen vigtig. Certificeringen er et håndgribeligt bevis på, at vi har orden i sagerne", siger adm. direktør for Vestergaard Marine Service, Morten Vestergaard.
Pixibog til medarbejderne
Som et led i processen har medarbejderne i foråret været på en række kvalitetskurser, som har været medvirkende til at afdække nogle af de nøgleord, der gælder for netop Vestergaard Marine Service. Det har udmøntet sig i en lille bog med titlen "Go VMS-stil", som udleveres til alle ansatte.
Jeg er især glad for, at bogen er et resultat af de input, der er kommet fra medarbejderne selv i forbindelse med vores daglige arbejde og de kvalitetskurser, hvor alle har deltaget aktivt. Udover at indeholde en generel køreplan, der sikrer, at alle opgaver bliver udført på et højt, ensartet kvalitetsmæssigt niveau, rummer bogen også en ny version af De 10 Bud en række anbefalinger og krav, der er skræddersyet til vores virksomhed. Det er med andre ord vores Bibel blot i Pixibogsformat. For at det ikke skal blive for kedeligt at læse, har vi allieret os med illustratoren Søren Svendsen, der på fremragende vis og med et stort glimt i øjet har sat tegninger på de enkelte situationer", fortæller Morten Vestergaard.