23948sdkhjf

Hands-On Tour rammer hovedstaden

Den rullende skole-event er i denne uge på rundtur i hovedstadsområdet, for at gøre op med fordomme og myter om faglærte og erhvervsuddannelser.
I et utraditionelt scenshow for 8. - 10. klasserne fortæller de unge fra Team Hands-On, hvorfor netop de har valgt at blive faglærte. Showet er interaktivt med mobilafstemninger, eksempelvis bliver eleverne både før og efter showet bedt om at svare på, hvad de har af planer efter folkeskolen. Resultatet af afstemningerne kan man følge på Hands-Ons facebookside, og det viser sig foreløbig, at flere folkeskoleelever har fået mod på en erhvervsuddannelse efter mødet med Team Hands-On.

Rundturen i hovedstadsområdet starter i dag i Frederiksværk og fortsætter de kommende dage til Snekkersten, København, Ishøj og Hillerød.

Hands-On Tour er en del af den treårige indsats Hands-On, der skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Bag initiativet i Hovedstadsområdet står Dansk Metal, 3F, HK, arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri og Region Hovedstaden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.057