Minister understreger retten til foreningsfrihed
Men hos ASE har man det seneste år oplevet et stigende antal medlemmer, som skifter til et LO-forbund på grund af tvang.
"Jeg er personligt fortaler for, at en lønmodtager melder sig ind i den fagforening, som lønmodtageren har et fagligt tilhørsforhold til, og som på traditionel vis kæmper for at opnå ordnede løn- og arbejdsvilkår via overenskomst. Men det ændrer ikke på, at den enkelte lønmodtager har frihed til at vælge, hvilken fagforening han eller hun vil være medlem af, eller på det faktum, at eksklusivaftaler er ulovlige", lyder det bl.a. i ministerens svar.
Indsatsen for et holdningsskifte langt fra slut
- Vi noterer os, at beskæftigelsesministeren i sit svar fastslår, at eksklusivaftaler er i strid med loven. Vi må dog konstatere, at problemet stadig eksisterer i vidt omfang, så vores egen indsats for at skabe et holdningsskifte på området er langtfra slut endnu, siger ASEs direktør, Karsten Mølgaard Jensen.
I følge ASEs seneste opgørelse er der i det forløbne år sket en fordobling i antallet af medlemmer, som skifter fra ASE til et LO-forbund på grund af tvang.