23948sdkhjf

De røde lamper blinker

Eksporten af energiteknologi faldt i 2012 med 11 procent i forhold til 2011. Det markante fald får de røde lygter til at blinke, og den førerposition, som Danmark har på energiområdet, er under pres, siger Dansk Energis vicedirektør.
Dansk eksport af energiteknologi blev i 2012 på knap 56 mia. kroner, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik og Eurostat, som Dansk Energi har analyseret på. Faldet i eksporten er dermed på ca. 11 procent i forhold til året før, og dét kalder på politisk handling, mener Dansk Energi:

- Dansk Energi sig over, at regeringen har lagt sig i et erhvervsvenligt spor med den nye vækstplan. Det spor skal holdes – herunder at regeringen får kigget på en modernisering af NOx-afgiften, som bliver diskuteret i øjeblikket i forhandlingerne om den nye vækstplan. Vi mangler vækst i Danmark, og vi må rydde de mest oplagte barrierer for væksten af vejen. Det kan ske ved, at regeringen viser handlekraft og fortsætter de gode takter fra Vækstplan DK med en modernisering af NOx-afgiften, som belønner innovative virksomheder, der er effektive til at begrænse deres NOx-udslip, siger vicedirektør i Dansk Energi, Anders Stouge.

Regeringens Vækstteam for Energi og Klima kom i sidste uge med sine anbefalinger til, hvordan Danmark kan øge eksporten af energiteknologi med 50 procent svarende til yderligere 30 mia. kr. frem mod 2020.

- Hvis vi fortsat skal være konkurrencedygtige, betoner væksttemaet især behovet for et velfungerende hjemmemarked, hvor teknologierne beviser deres værd i praksis og baner vejen for efterfølgende succes på eksportmarkederne. Derfor skal regeringen se at få gjort noget ved den skadelige regulering af elselskaberne, som i praksis bremser udviklingen af det hjemlige marked for smartgrid-løsninger, der ellers har et stort eksportpotentiale. Men det kræver politisk handling, så energiselskaberne ikke som i dag straffes økonomisk, hvis de investerer i et mere intelligent energisystem, slutter Anders Stouge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105