23948sdkhjf

Hidtil største offshore-ordre til Novenco

Novenco Marine & Offshore skal levere et komplet HVAC system med Air Handling Units baseret på det nye offshore design ZPR til produktionsplatform i den engelske sektor af Nordsøen.
Novenco Marine & Offshore har underskrevet en projektspecifik rammeaftale med Statoil for leverance af HVAC udstyr til produktionsplatformen Mariner i den engelske sektor af Nordsøen.

- Dette er en meget vigtig aftale for Novenco og understreger den positive udvikling firmaets offshore virksomhed er inde i. Kontrakten er den største offshore kontrakt i firmaets 60 årige historie og vil danne grundlaget for betydelig vækst de kommende år, siger Novenco´s administrerende direktør offshore, Per Einar Nilsen.

Produceres og samles i Danmark

Ordren består af et komplet HVAC system med Air Handling Units baseret på det nye offshore design ZPR. I tillæg vil leverancen indeholde ventilatorenheder med alt in-line udstyr og Scrubber vandbehandlingssystem. Hovedkomponenterne vil blive produceret og samlet i Novenco’s fabrik i Danmark.

Planlægningen af projektet er påbegyndt og "detailed engineering" starter i begyndelsen af året. Den foreløbige målsætning er, at udstyret skal leveres fra midten af 2014.

Kontrakten indeholder en option for tilsvarende udstyr på yderligere en platform i det samme område.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127