Nu starter hi13
Robotter, vindenergi og højteknologiske løsninger indtager i MCH Messecenter Herning.
"Vi ser frem til at byde hele industrien velkommen til fire inspirerende dage med en bred vifte af produktnyheder, aktiviteter og seminarer på programmet. Alene på nyhedssiden er der 254 godkendte nyheder blandt udstillerne, heraf 91 verdensnyheder, hvilket er det højeste antal nyheder i messens historie. Og så er vi glade for, at Margrethe Vestager har takket ja til at åbne denne særlige udgave af hi-messen, som i år kan fejre 50 års jubilæum", siger administrerende direktør Georg Sørensen, MCH.
Mød Jern og Maskinindustrien på hi13
Under åbningen bliver det afsløret, hvem der vinder Automatiseringsprisen, DIRA AWARD 2013.
Herefter er er lagt op til paneldebat under overskriften "Innovation og vækst i Danmark", hvor en række eksperter og branchefolk vil give deres bud på et nyskabende Danmark.
Jern og Maskinindustrien er selvfølgelig til stede på hi13, så følg med på jernindustri.dk de kommende dage for masser af nyheder fra messen. På Stand M9432 i MCH kan man desuden få en uforpligtende snak med vores journalister og abbonementsfolk.