Hvad vil DI gøre for DK?
Planen indeholder en række anbefalinger og krav til politikerne om bl.a. at nedbringe den øverste marginalskat, reducere den offentlige sektor og anbefalinger til uddannelsessystem, beskæftigelsesindsats og fjernelse af administrative byrder.
Mange af argumenterne er hørt før, uden at det i øvrigt skal være diskvalificerende for deres relevans. Men hvad mener DI, at der skal stilles af konkrete krav til organisationens egne medlemmer? Det spørgsmål stillede dagbladet Børsen til Dybvad, som ifølge avisen svarede, at virksomhederne alene skal måles på deres evne til på en profitabel måde at skabe omsætning, vækst og arbejdspladser.
Set i lyset af, at regeringen gennem sin Vækstplan DK og senest erhvervsminister Henrik Sass Larsens (S) lancering af en samlet strategi for industrien, der skal ligge klar inden årsskiftet, allerede er i gang med at forbedre virksomhedernes rammevilkår, ville det have været mere konstruktivt, hvis DI havde lagt op til et samarbejde med Christiansborg.
For der jo hul igennem til politikerne. På begge sider af Folketinget har man efterhånden indset, at der skal skabes bedre rammer for fremstillingsindustrien, hvis ikke Danmark skal miste endnu flere end de ca. 170.000 industriarbejdspladser, der allerede er forsvundet ud af landet i løbet af de seneste 20 år.
I stedet for at spørge, hvad Danmark kan gøre for DI, burde Dybvad i lyset af den seneste tids trods alt positive udvikling for industrien – senest underbygget i Håndværksrådets konjunkturanalyse, hvor optimistiske SMV’ere ser ordrehop forude – have vendt spørgsmålet om. Og dermed have leveret et svar og allerhelst flere på, hvad DI vil gøre for Danmark?
F.eks. kunne Dybvad på sine medlemmers vegne have andresseret virksomhedernes ansvar i forhold til de efterhånden evige problemer med at skaffe praktikpladser til de unge på erhvervsuddannelserne, eller lagt op til endnu mere videndeling virksomhederne imellem for at kunne imødegå den internationale konkurrence.
De svar har vi imidlertid stadig tilgode.
jbj
