50 gode historier
Et nyt hæfte giver 50 forskellige bud på, hvordan vi kan få flere praktikpladser i Danmark.
- Meningen med prisen har været at fremhæve initiativer, der øger antallet af praktikpladser, og som får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse på industriens område. Vi håber, at hæftet kan inspirere og motivere til, at alle dele af samfundet hjælper til med at løse udfordringen: At få praktikpladser nok, lyder det fra det tidligere formandskab for Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond, Thorkild E. Jensen og Berit Jensen.
Hæftet er sendt til knap 1200 politikere, virksomhedsledere, tillidsrepræsentanter, erhvervsskoler, foreninger, kampagner og ildsjæle i hele landet. Det er også muligt at få det tilsendt ved henvendelse til Industriens Uddannelser.