Brancheforening: Bevar skibsbygningskompetencer i Danmark
Karstensens Skibsværft i Skagen skal bygge det næste inspektionsskib i KNUD RASMUSSEN-klassen. Ordren vækker glæder i den maritime industris brancheforening.
I brancheforeningen mener man, at det generelt bør være en dansk prioritet at bevare skibsbygningskompetencer herhjemme. Ikke alene skaber det arbejdspladser, det sikrer også, at skibene bygges i en kvalitet, der lever op til de høje krav, vi har i Danmark, og når der bygges skibe for Forsvaret, er der desuden nationale sikkerhedshensyn, der taler for at kontrahere med danske værfter, lyder det fra Danske Maritime.