Positive forventninger til fremtiden mener metal og maskinindustrien
De små og mellemstore metal og maskinvirkomheder forudser lysere tider i det kommende kvartal, viser aktuel undersøgelse fra Dansk Industri.
- Selv om de overordnede branchetal peger på negative omsætnings- og indtjeningsmæssige forventninger, så ser billedet anderledes lysere ud, når man fokuserer på de mindre og mellemstore virksomheders tro på fremtiden. Det er her man finder hovedparten af virksomhederne og hovedparten af besvarelserne. Både når det handler om omsætning og indtjening, tror hovedparten af de mindre og mellemstore metal- og maskinvirksomhederat 1. kvartal 2012 vil være bedre end 1. kvartal 2011. Samtidig viser tallene også at de fleste virksomheder ikke forventer hverken at øge eller reducere antallet af ansatte. Midt i en næsten konstant strøm af negative nyheder er det bestemt positivt, at den store underskov af metal- og maskinvirksomheder altså tror på øget vækst i 2012, siger chefkonsulent Christian Eskelund-Hansen fra Metal- og Maskinindustrien i DI til J&M.