Dansk robot får amerikansk design-hæder
GMV Handling A/S i Lemvig og Bredsten scorer prisen Good Design Award 2011 indenfor kategorien Robotics/Bionics, som blev uddelt i Chicago.
Med Winlet 350 kan en håndværker montere store vindues- og glaspartier helt alene og helt uden fysiske belastninger. Det sparer anstrengelser, tid og penge og håndværkernes helbred.
Siden lanceringen af Winlet 350 robotten har GMV Handling åbnet for et stort antal eksportmarkeder - både i Europa og oversøisk.
- Det kræver meget forskellige kompetencer på én gang at produktudvikle en unik funktionalitet og et unikt design. Vi har helt bevidst valgt at vores kernekompetence skal være udvikling af produkter med en unik funktionalitet, forklarer Jesper Faurskov fra GMV Handling A/S.mola