PROFIsafe-modul med iPar-funktionalitet
Wago Danmark tilbyder som supplement til sine PROFIsafe-moduler med iPar-funktionalitet et meget effektivt og sikkert digitalt 4-kanalsindgangs- og 2-kanalsudgangsmodul (750-666/000-003).
Effektudgangene kobler induktive DC 13-belastninger med en mærkestrøm på op til 2 A uden yderligere, ekstern kobling. Ved anvendelse af en ekstra ekstern friløbskobling eller ved ohmsk belastning leverer modulet op til 10 A, når effektudgangene er koblet i serie, eller endda op til 2 gange 10 A ved parallelt drift af udgangene. Effektudgangene kan både være bipolære (PNP-/NPN-logik) og unipolære (fælles potentiale på den ene belastningsside).
Sikkerhedsmodulet overvåger ind- og udgange for kortslutning og fejlmontering samt for 24 V ekstern forsyning. Sikkerhedsrelevante parametre, såsom driftstyper, udkobling af testimpulser, diskrepans- eller filtertider, kan let konfigureres via WAGO-I/O-CHECK. Dette konfigurationsværktøj kan integreres i engineering-systemer, som understøtter Tool Calling Interface (TCI). Ved udskiftning af komponenter downloades parametrene automatisk til styringen via en PROFIsafe-kompatibel iPar-server - afhængig af indstillingen. PROFIsafe-adressen kan indstilles via DIP-switch eller via WAGO-I/O-CHECK.mola
Yderligere information:
Wago Danmark
4435 7777